Økologisk vin

Økologisk vin – for din og klodens sundhed

Økologien er i fremmarch. Vinproducenterne har vidst det længe, og de arbejder hårdt for at sikre den gode kvalitet. Flere og flere lægger driften om til økologisk eller endda til biodynamisk dyrkning. Livet er for kort til billig konsumvin, så vinbonden prioriterer rene og smagfulde økologiske kvalitetsvine.

Korshøjs økologiske vine er produceret af små producenter, der alle arbejder med at opnå den højeste kvalitet. Det er vin med karakter og smag af terroir. Her er der variation i smagen og de enkelte årgange.

Prisen er måske lidt højere end supermarkedernes konsumvin. Men vores producenter har lavere udbytte og arbejdet bliver udført med håndkraft. Vinbonden har tjekket hver vinklase, inden den går til produktionen. Han sætter en ære i god kvalitet.

Den økologiske og biodynamiske dyrkning er skånsom for miljøet og holder vinmarkerne i en naturlig balance til gavn for planter, dyr og mennesker.

På den store vinmesse, Milissime BIO, som afholdes sidst i januar hvert år i Montpeillier, vil vi igen i år besøge vores producenters stande og smage de nye årgange. Vi glæder os til at møde disse entusiastiske og arbejdssomme vinfolk.

Du kan bestille på mail lars@korshojkokken.dk eller sms 27126462 og få vinen leveret ved hjemadressen ved større indkøb.

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar